Forkvindens klumme

Det at være ny formand og finde sin form
Almindeligvis er dét at tiltræde et formandssæde noget, der er mulighed for at forberede over længere tid, men sådan skulle det desværre ikke være ved seneste skift. Det har været et hektisk år, hvor der har været mange nye ting, jeg har skullet lære og sætte mig ind i. Jeg er selvfølgelig dybt taknemlig for, at jeg trods alt nåede at være næstformand i 2 år i et tæt samarbejde med Erik Cloyd Ebsen og ad den vej har lært, hvad formandskab også kræver, således at overraskelserne ikke har været enorme. Jeg er FTHFs bestyrelse dybt taknemlig for samarbejdet og den store tillid og opbakning, bestyrelsesmedlemmerne har vist mig.
Erik var en markant formand og at træde i hans sted kan svært.

Det tager tid at finde sin form, men det har været betydningsfuldt for mig at holde fast i, at jeg kun kan gøre det på min måde, men de overordnede tanker og holdninger til fagpolitisk arbejde er i fuld konsensus med den linje, Erik lagde, og det står jeg på mål for.
Det er min vurdering, at vi i bestyrelsen kan se os selv i øjnene, hvad angår at være lykkedes med at løfte arven efter et unikt menneske, og vi er alle gået til foreningsarbejdet med kampånd, viljestyrke og begejstring i vores hjerter, fordi vi alle brænder for den faglige og fagpolitiske dagsorden!

Jeg er meget bevidst om, at det er en stor tillid, I som medlemmer har udvist med jeres applaus til mig ved valget på generalforsamlingen i 2016. Jeg har ikke et øjeblik i det sidste år tvivlet på, at det var en rigtig beslutning af mig at opstille som formand for FTHFs bestyrelse i 2016, og når der er valg til formandsposten i år, modtager jeg også med glæde genvalg.

Løn og arbejdsvilkår for logopæder på LC overenskomst
Generelle lønstigninger i 2017
Den 1. april 2017 fik FTHFs medlemmer en generel lønforhøjelse svarende til 1,00 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2015. Og igen den 1. december 2017 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 1,50 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2015. Stigningerne udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen.

Reguleringsordningen var i 2015 suspenderet, hvilket indebar, at der ikke var nogen udmøntning fra reguleringsordningen i 2016. Derfor oplevede I som medlemmer først igen d. 1. april 2017 en udmøntning af reguleringsordningen.
Lønnen i kommunerne er steget mere end på det private område. På baggrund af et privatlønsværn, der blev aftalt ved overenskomsten i 2015, bliver lønstigningen for medlemmerne i DLF /FTHF mindre end forventet. Herefter er det således særdeles interessant, hvad der lykkes for vores forhandler at komme igennem med ved overenskomstforhandlingerne i 2018

De indledende forberedelser til OK 18
Siden årsskiftet har der været arbejdet på, hvordan vi I DLF skal gribe forhandlingerne an i 2018. Overenskomstudvalget i hovedstyrelsen (HS) har været rundt i hele landet for at tale med kredsformændene om, hvordan man skal håndtere arbejdstidsspørgsmålet. Hvilke tanker vi som mindre medlemsgrupper gør os ift. løn og arbejdstid har vi ligeledes haft mulighed for at drøfte med forhandlingsafdelingen i DLF og Gordon Ørskov, formand for overenskomstudvalget i HS. For de specialpædagogiske foreningernes vedkommende har det været i samrådsregi, vi har haft drøftelserne.

I april udsendte hovedstyrelsen deres forløbelige krav til OK 18 til debat blandt medlemmerne. Disse drøftelser foregik kredsvis. Som mindre medlemsgruppe på det specialpædagogiske område kom Samrådet på vores møde i marts med DLF med det forslag, at det ville være oplagt med denne debat i et ”selvstændigt regi”, fx tre til fire forskellige steder i landet. Vi argumenterede for at det ville trække flere medlemmer fra de mindre medlemsgrupper til, hvis møderne blev planlagt ift. en orientering målrettet det OK stof som var relevant for PPR, UU, SOSU m.fl. Dette viste sig desværre ikke muligt af logistiske årsager fra DLFs side, og derfor har drøftelser været lagt ud til kredsene, der således også har haft til opgave at have fokus på kredsenes mindre medlemsgruppe-medlemmer, hvilket har betydet, at disse møder har været prioriteret vidt forskelligt.

Den 19. maj 2017 sluttede medlemsdebatten rundt om i landet og kredse og faglige foreningers forslag og kommentarer blev meldt ind til DLF. De foreløbige kravopstillinger til OK 18, vi kunne melde tilbage på, var opstillet i syv temaer: løn, arbejdstid, tryghed, efteruddannelse/kompetenceudvikling, øvrige ansættelsesvilkår, overenskomstdækning og projekter.

Tilbagemeldingerne er foregået via udfyldning af et udsendt skema til kredse og de faglige foreninger, hvor vi havde mulighed for at prioritere hvert tema ud fra en skala på 1-10 afhængigt af, hvor højt vi ønskede at prioritere de opstillede krav.
I skrivende stund har jeg lige deltaget på TR på PPR – kursus under DLF, hvor tillidsrepræsentanterne fra PPR området også er blevet orienteret om de foreløbige OK 18 krav. Der var en engageret energi omkring drøftelserne vedrørende kravene. Løn og arbejdsvilkår er altid et emne, der er meget kraft i og mange holdninger til, hvilket ikke gør det mindre komplekst i og med, at vi logopæder forsat ikke er ansat på ensartede vilkår.

Endvidere blev der drøftet kompetenceudvikling og efteruddannelse, idet hovedstyrelsen også har fremsat et forslag til krav om en uddannelsesfond. Dette grundet, at i DLF kan man konstatere, at ledelsens ansvar for at efteruddanne medarbejderne ikke efterleves i tilstrækkeligt omfang, og at det ofte ses, at det er op til den enkelte logopæd, lærer, psykolog etc. at finansiere dette, hvilket vi som faglig organisation ikke finder optimalt. Derfor har hovedstyrelsen opstillet et foreløbigt krav om, at retten til individuel efteruddannelsesplan udvides med ret til efteruddannelse og dermed oprettelse af en uddannelsesfond for LCs overenskomstområdet.

I FTHF ligger dette krav fint i tråd med de tanker og drøftelser, vi har haft i bestyrelsen igennem de sidste par år, og jeg tænker, at det også er noget af Eriks aftryk, vi nu ser blive sat i spil. Det er min klare holdning, at vi er et fag og en profession, der mere end nogensinde har brug for at blive kompetenceafklaret og efteruddannet, qua vi som logopæder er og forsat uddannes fra meget forskellige uddannelsesinstitutioner med forskellig vægtning og niveau. Vi har som faglighed behov for et meget tæt samarbejde med DLF og Undervisningsministeriet på lige fod med det

arbejde, der pågår ift. fx de pædagogiske psykologers krav til uddannelse. Vores fag har igennem det sidste årti flyttet fokus i forhold til kerneydelser, hvorledes vi skal løfte vores kerneydelser. Dette kræver dialog og opkvalificering hos kollegaerne rundt om i landet for, at anbefalingerne i inklusionseftersynet kan efterleves.

Kongres i DLF
I den mundtlige beretning ved sidste års generalforsamling redegjorde jeg i hovedtræk for kongressens indhold og de budskaber, vi som mindre medlemsgruppers delegerede bød ind med. Når vi mødes til generalforsamling i FTHF d. 20.9., har der endnu ikke været kongres 2017 i Danmarks Lærerforening, hvorfor det ikke er muligt at give en tilbagemelding herfra. Men et er sikkert: at det er vigtige og betydningsfulde debatter, der vil være på dagsordenen ved årets overenskomstkongres, som finder sted over tre dage fra d. 10.10. – 12.10.2017. I kan orientere jer mere om kongressen ved at klikke ind på www.dlf.org under fanen ”Om DLF” og i dagene, hvor kongressen løber af stablen, vil I ligeledes kunne opdatere jer om seneste nyt på DLF’s hjemmeside.

Jeg deltager igen i år, vel at mærke som delegeret fra Ballerup Lærerforening, men det skal jo ikke hindre mig i at byde ind på vegne af FTHF og de øvrige mindre medlemsgrupper i Danmarks Lærerforening. Måske er vi flere fra FTHF, der deltager, og i givet fald vil det være godt at koordinere, hvem der bidrager med hvilket fagpolitisk budskab. Derfor vil jeg gerne opfordre jer til at byde ind med indspark på FTHFs generalforsamling med, hvad I nu måtte ønske, der skal bringes videre på vegne af jer som medlemmer.

Inklusionseftersynet
Siden regeringen og KL som bekendt indgik en aftale i 2012 om inklusion med 96 % målsætningen, har der været fuld fart på udviklingen. I maj 2016 så inklusionseftersynets anbefalinger så dagens lys, hvilket har resulteret i, at 96 % målsætningen er blevet ophævet, for i stedet at have et fokus på, at alle børn og unge skal trives og udvikle sig i de almene tilbud!

Eftersyntes anbefalinger kunne bekræfte lærernes og pædagogernes manglede oplevelse af hjælp til udvikling ift. inklusionstiltag. I eftersynet er der som bekendt mange konkrete anvisninger på, hvordan kommunerne kan støtte inklusionsbestræbelserne. Det er dog fortsat op til kommunerne at fastsætte de politiske og strategiske mål for inklusionsindsatsen, og noget tyder på, at der kan være store forskelle på, hvordan man går til arbejdet i de enkelte kommuner. Ikke desto mindre har inklusionseftersynet levet et temmelig stille liv, og det er ikke noget vores undervisningsminister Merete Riisager har haft særlig meget opmærksomhed på. Det er jo ej heller hendes projekt, men trods alt et forslag, som var en del af valgkampagnen i 2015.

Desuagtet er det vigtigt, at vi fortsat har et fokus på eftersynet, i og med at anbefalinger også peger på at kompetence- og uddannelsesforløb til vores samarbejdsparter – lærerene og pædagogerne – skal udbygges og målrettes. Vi kan jo så spørge, hvor logopæderne befinder sig i denne kontekst? Defineres vi som ”lærere” eller som administrative fra forvaltningen og dermed ikke eksisterende i denne sammenhæng!

Hvordan er det så gået rundt om i landet med at implementere anbefalingerne?
Inklusionseftersynets stille liv gør det ikke nemt at få et helt almengyldigt billede af, hvordan og om der egentlig arbejdes målrettet med dets anbefalinger. Men noget tyder på, at rapporten mange steder har skabt en større kommunalpolitisk opmærksomhed omkring et øget fælleskabssyn og en PPR betjening tæt på praksis.
Som PPR medarbejder er kerneopgaven således ikke længere udelukkende med fokus på børn med særlige behov – men i langt højere grad at være med til at understøtte læring og udviklingsmiljøer for at sikre alle børn og unges læring, udvikling og trivsel, – og vel at mærke i almentilbud.

I FTHFs bestyrelse giver eftersynets anbefalinger således anledning til at være nysgerrig på, om vi som logopæder er tilstrækkeligt klædt på til at løfte denne nye kerneopgave optimalt. Gårdsdagens individsyn er erstattet af et fokus på fællesskabet, der ligeledes giver anledning til en opmærksomhed på, hvilken kompetenceprofil det fordrer, så vi som logopæder vurderes – og selv vurderer – at være velkvalificerede til at løfte vores kerneopgave! Spørgsmålet er blot, hvordan vi sikrer, at et ønsket kompetenceløft også garanterer, at vi som fagprofessionelle lykkes med at bidrage til individets læring, udvikling og trivsel – vel at mærke i fælleskabet.

I FTHFs bestyrelse er vi interesserede i at høre mere om, hvordan det forholder sig i jeres kommuner, hvad angår implementering af anbefalinger i praksis og ikke mindst, om det er meningsgivende. En opfordring skal derfor være: hold jer endelig ikke tilbage med at bidrage i debatten herom ved generalforsamlingen.

Logopædernes ansættelsesvilkår
Hvordan forholder det sig med at komme i hus med ansættelse på konsulentvilkår – indgåelse af lokale forhåndsaftaler med lønforløb?

Der skal ikke herske tvivl om, at vi i FTHF fortsat er meget optaget af at sikre og fortsat anbefaler, at logopædernes ansættelsesforhold er som skolekonsulent, og vi ser hellere end gerne, at der bliver indgået forhåndsaftaler med lønforløb. Det glædelige er, at vi fortsat ser – dog langsomt, men sikkert – at flere kommuner vælger at ansætte logopæderne på skolekonsulentvilkår/ forhåndsaftaler eller lignede.

Der er dog fortsat et stykke vej til, at vi kan sende hvid røg op. Det optimale ansættelsesforhold er garantiløn eller centralforhandlet lønforløb, hvilket der også er langt op til i de foreløbige OK 18 krav, i lønforbedringer til LC-gruppen. Dvs. indførelse af garantiløn efter 4, 8, 12 års ansættelse. Som bekendt afviste KL ved overenskomstforhandlingerne i 2015 kravet om centralt lønforløb for konsulenter og psykologer. I stedet henviste KL til lokal løndannelse. Argumentet for at stille kravet igen begrundes i, at det har vist sig, at PPR i kommunerne ikke tilføres yderligere lokale midler som fx skolerne. Det økonomiske råderum er derfor ikke tilstrækkeligt stort til, at konsulenter og psykologer kan opnå en sammenlignelig lønudvikling alene ved brug af lokale lønmidler.

Logopæder uden læreruddannelse og/ eller med ansættelse på specialskoler
Så længe der ikke er mulighed for, at alle logopæder kan ansættes på konsulentvilkår, fx som for læsekonsulenterne og psykologernes vedkommende, er det positivt, at der i OK 18 kravet ligeledes er lagt op til lønforbedringer for logopæder ansat på PPR, og som ikke er læreruddannet. Det kan fx være logopæder/ audiologopæder fra SDU & KU eller logopæder med pædagogbaggrund eller anden relevant pædagogisk uddannelse, der efterfølgende har taget en pædagogisk diplomuddannelse i logopædi fra UCC &VIA. Det stillede krav er, at disse skal aflønnes på samme vis som lærere, der pt. har en løntrinsstigning efter 4, 8 og 12 års beskæftigelse.

Ansættelse på specialskoler giver på nuværende tidspunkt ikke reel mulighed for at ansætte logopæder på konsulentvilkår. Det er et område, vi skal have stor opmærksomhed på fremadrettet, idet vi skal undersøge, om vi kan finde mulige løsninger henimod ansættelse som skolekonsulent eller på konsulentlignende vilkår.

Som det ser ud pt., ansættes logopæder på rigtig mange specialskoler udelukkende til at betjene eleverne ift. deres tale-høre og kommunikative udfordringer, hvormed de selvstændigt tilrettelægger deres arbejdstid ift. planlægning, udførelse og efterbehandling. Derfor giver det ej heller mening, at denne del af medlemmerne skal underlægges en opgaveoversigt, der ikke imødekommer en fleksibel opgaveløsning og blot bliver et pseudo-dokument, der forbliver liggende i dueslaget året igennem.
FTHFs holdning er, at ensartethed i ansættelsesvilkår vil styrke vores fag og faglighed!

Logopædisk identitet
Vi er igennem det seneste år i bestyrelsen i det hele taget begyndt at se nærmere på, hvordan vi sikrer, at vi som faglighed har en fælles identitet – logopædisk identitet.

Den øgede opmærksomhed på kompetenceløft og efteruddannelse, har været en indikator for, at vi mener, at tiden er moden til at dette bliver en realitet. Ikke mindst fordi det er af væsentlig betydning for, hvilket signal vi sender til vores omverden. Hvis vi ønsker og vil lykkes med at stå stærkt som faglighed, bliver vi alle nødt til at bringe drøftelsen op i plenum på vores respektive ansættelsessteder uanset ansættelsestitel og -sted. Drøftelsen bør tages med såvel vores monofaglige kollegaer som med vores ledelser. Vi har brug for at stille spørgsmål ved, hvorfor det er så svært at blive enige om vores identitet og professionsbetegnelse.
Det er vigtigt at have for øje, at der ikke er noget kontrastfyldt i at være ansat som skolekonsulent og så have en professionsbetegnelse som logopæd. Skolekonsulent er blot en ansættelsesform og udtrykker intet om vores fag.

I FTHF ser vi rent pragmatisk på ovenstående; faget vi er uddannet i er logopædi, hvorfor vi mener, at vores faglige identitet er logopæd.

Afslutningsvis vil jeg henvise til Tale-Høre-Nyt nr. 2, 2017, hvor Varinka Kierulff Boseman, som er med i FTHFs bestyrelse, har skrevet en artikel om logopædisk identitet. Et fint budskab om hvor betydningsfuldt det er for os som profession at få skabt konsensus om den logopædiske identitet.

Samtidig er det et vigtigt uddannelsespolitisk signal at få sendt til vores politisk valgte og til omverdenen.
Undertegnede har i Tale-Høre-Nyt, 2016, skrevet en artiklen om den proces, der førte til, at vi fandt konsensus om vores faglige identitet som logopæder i Ballerup.

Samarbejde

Samrådet for de specialpædagogiske foreninger

Konstellationen i Samrådet er forsat den samme. FTHF er med til at sætte rammer for Samrådet i samarbejde med Læsekonsulenternes Landsforening – konsulenter for Sprog, Læsning og Læring (LL), Pædagogisk Psykologisk Forening (PPF) og Specialpædagogisk Forening (DSF). Som I måske husker, fik vi i 2016 sat punktum ved den nye rammeaftale (jvf. FTHFs hjemmeside), som beskriver de vilkår, vi som specialpædagogiske foreninger skal samarbejde omkring. Profilen er såvel fagpolitisk som specialpædagogisk/pædagogisk.

Et andet formål med rammeaftalen er netop at kunne skabe grundlag for at vælge en fælles kandidat til Hovedstyrelsen, hvilket vi i indeværende år ikke har haft drøftelse omkring, men tænker, at det er noget af dét, der i det kommende år skal tages nogle spæde skridt i forhold til. Det har været et konstruktivt og givtigt år med nogle meget fine specialpædagogiske/pædagogiske drøftelser, ligesom det har været et år, hvor der fra slutningen af årsskiftet har været møder vedr. OK 18 kravene.

Ved disse møder har det været med deltagelse af Gordon Ørskov, formand for overenskomstudvalget, samt specialkonsulent Lars Jørgensen fra forhandlingsafdelingen. I foråret har specialkonsulent Tina Funch Bjerregaard ligeledes deltaget. Tina har overtaget Lars Jørgensens stilling, idet Lars fra d.1.9.2017 er gået på pension.

Fra FTHFs bestyrelse skal der lyde en stor tak for det gode samarbejde igennem årene med ønske om et godt og aktivt otium. Bjørn Hansen, formand for uddannelsesudvalget i Hovedstyrelsen og kontaktperson for os mindre medlemsgrupper, har endvidere deltaget i det omfang, det har været muligt. På de kommende møder i Samrådet vil den fagpolitiske dagsorden utvivlsomt også fylde en del, grundet de kommende overenskomstforhandlinger, der starter til december 2017.

DLF

I FTHF har der i en årrække været tradition for, at bestyrelsen en gang om året holdt bestyrelsesmøde på Vandkunsten i København for at styrke samarbejdet med vores Hovedforening. Dette årlige møde er igennem de seneste år ikke blevet tilstrækkeligt plejet. Ved vores første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen i 2016 i FTHF drøftede vi dette og besluttede efterfølgende, at det var på tide at få denne praksis reetableret.

Vi holdt bestyrelsesmøde i april på Vandkunsten, et særdeles konstruktivt møde, hvor vi nåede vidt omkring og som gav stof til eftertanke i bestyrelsen. Det er altid godt at hele bestyrelsen får mulighed for at mødes med Hovedforeningen, så vi som FTHF ikke kun er kendt via formandskabet.

Læsekonsulenternes Landsforening – konsulenter for sprog, læsning og læring (LL)

Som omtalt på sidste års generalforsamling har vi siden efteråret 2015 barslet med en ide om at indgå et samarbejde med LL om det efteruddannelseskursus begge foreninger holder om efteråret på Vingsted. Da vores professioner har mange fælles berøringsflader og medlemmer, der er uddannet i begge professioner, var det dels oplagt at arbejde på et fælles oplæg, dels på en vej til at understøtte de faglige fællesskaber, der allerede er. Dette samarbejde skal vi i FTHF og i LL have ”urpremiere” på, når vi lige om lidt mødes i Vingsted til en fælles kursusdag. Dette er noget begge faglige foreninger ser rigtig meget frem til med spænding.

FUA og ALF

I indeværende år har vi igen så småt fået taget hul på vores samarbejde med FUA og ALF ved et møde i januar i Nyborg.
Det betød, at de fleste i Alfs bestyrelse havde mulighed for at deltage. FUA var repræsenteret af deres nyvalgte formand Birgitte Albæk Henriksen, nyvalgte kasserer og tidligere formand Anne-Marie Tange-Pagaard. Fra FTHF var det næstformand Kristina Poder Kristensen og undertegnede, som deltog.

Foreningerne gav en melding om, hvad der rører sig i de respektive foreninger for tiden. I alle tre bestyrelser viste der sig et bestyrelsesfokus på blad og hjemmeside og muligheden – med fordele og ulemper – for at gøre medlemsbladene elektroniske. Desuden drøftede vi referencegruppen for verbal dyspraksi, som alle tre foreninger har været en del af. Så der var nok at tage fat på ift. en dyberegående drøftelse af fælles flader og tiltag, vi evt. kan være fælles om. Det mundede ud i en beslutning om at holde et fælles bestyrelsesmøde i løbet af foråret 2017 med deltagelse af alle tre foreningers bestyrelser.

Det viste sig umuligt at finde datoer, der passede alle tre formænd.
Efterfølgende har vi aftalt, at mødes i formands-/næstformandsregi for evt. på sigt at udvide kredsen med flere bestyrelsesmedlemmer.
I skrivende stund ligger bolden hos mig, idet vi blev enige om, at det realistisk set først kunne blive efter sommerferien.

 

Socialstyrelsen

FTHF deltog i Socialstyrelsens dialogmøde d. 9. juni 2017 for at medvirke til at kvalificere Socialstyrelsens opgave med at følge udviklingen på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Måske pga. af antallet af fremmødte foreninger og organisationer blev der mere tale om et orienteringsmøde med efterfølgende mulighed for at komme med feedback via elektroniske spørgeskemaer og egentlige høringssvar. For os var høringsfristen den 26. juni lige kort nok, så vi forventede, at organisationerne med fuldtidsansatte til at løse opgaven, tog den på sig. Det er meget positivt, at Socialstyrelsen på denne måde forsøger at komme ud i alle hjørner og rent faktisk snakker med og spørger folk med fingrene på pulsen fra det ”virkelige” liv, men samtidig stod det klart, at det var afgørende vigtigt, at der kom kvalificerede indspark til dem for at sikre kvaliteten i arbejdet omkring de 33 specifikke målgrupper, som er omfattet af den nationale koordinationsstruktur.

Det er altid givtigt at deltage i disse tiltag, da der er potentiale for ny viden til nytte for vores arbejde i FTHF.

Vi er i år mere end spændte på at møde styrelsen på vores efteruddannelseskursus, hvor specialkonsulent Puk Maria Holmgaard m.fl. vil orientere om forløbsbeskrivelsen vedr. børn og unge med verbal dyspraksi. FTHF har som tidligere omtalt her i beretningen deltaget i en referencegruppe i forbindelse med udarbejdelsen af forløbsbeskrivelsen.

Det er vigtigt at have in mente, at det er en faglig vejledende forløbsbeskrivelse, altså en forløbsbeskrivelse der beskriver ”det gode forløb”. Det er en opmærksomhed, vi fagpersoner skal have, for nok bliver forløbsbeskrivelsen sendt ud til alle 98 kommuner, men det er ikke ensbetydende med, at vores PPR chefer rundt om i landet er enige i, at det er den betjening, der anbefales i forløbsbeskrivelsen, vi skal levere som PPR instans i vores respektive kommuner. Derfor er dette punkt et fremtrædende punkt at finde fælles fodslag omkring, så vi som fagprofessionelle står stærkt, når vi efter Vingsted kommer tilbage på vores PPR kontorer og skal tage drøftelsen med vores ledelser om, hvilket niveau vores betjening til børn med verbal dyspraksi bør have for at indsatsen bliver så optimalt for denne målgruppe som muligt.

Stammeforeningen

Vi og ALF er som tidligere gået i samarbejde med Stammeforeningen omkring workshop omhandlende indsatsen over for målgruppen førskolebørn og børn op til 12 år, der stammer. For at så mange som muligt kan deltage, afvikles workshoppen to steder i landet – henholdsvis d. 8.11.2017 i Jelling og d. 9.11.2017 i København. Forberedelsen til dette kursus ligger helt tilbage til 2016, hvor vi var enige om, at det ville være oplagt at sætte en workshop op omkring indsatsen i PPR regi, da det udfordrer rigtig mange kollegaer, hvordan man som logopæd lykkes med at tilrettelægge en god intervention på de vilkår, som ydelserne skal leveres på. Mere om dette kan læses på FTHF og Stammeforeningens hjemmeside.

Andre faglige organisationer

Tværprofessionelt samarbejde på 0-6 års området

I år er FTHF således også medunderskrivere på en fælles tværprofessionel guide og artikel vedrørende styrkelse af den tværprofessionelle indsats i graviditet og i småbarnsalderen. Guiden er tænkt som relationel koordinering i den tidlige indsats. Bag guiden står 12 faglige organisationer. Guiden og debatindlægget kan læses på FTHFs hjemmeside.

Guiden henvender sig til ledere og fagprofessionelle, der er omkring den gravide, familien og børnene i 0-6 års alderen.
De generelle forebyggende indsatser skal sikre, at de almene tilbud understøtter den gravides, barnets og familiens egne ressourcer. Det indebærer bl.a., at dagtilbuddene er i stand til at tilbyde pædagogiske udviklings- og læringsmiljøer, der rummer alle børn uanset forudsætninger og behov. Det handler om kvalificering af fagpersonalets og institutionernes kompetencer.

I det tværprofessionelle samarbejde handler det om at have fokus på konkret at støtte gravide, børn og familier, der kan have særlige behov i en periode af livet. Guiden har fokus på at styrke den relationelle koordinering i det tværprofessionelle samarbejde på tværs af sektorer og forvaltninger, hvor faggrupper deler viden og koordinerer indsatsen. Ønsket med guiden er, at vi som professionelle kan få et overblik over, hvem der er mulige samarbejdspartnere i forhold til et barn, vi som professionelle har en bekymring for.

Relationel koordinering har vist sig at være en metode, der virker, fordi det skaber en organisationskultur, der understøtter læring og forbedrer samarbejdsprocesser på tværs i organisationen. Det betyder, at den relationelle koordinering er et praksisværktøj, der fordrer en kontinuerlig proces.
Opfordring fra de faglige organisationer – og FTHF: Skub på over for jeres kollegaer og ledelser i forhold til at få skabt et stærkt, tværprofessionelt samarbejde omkring gravide, børn og familier, der har brug for vores indsats – hvis I ikke allerede er i gang.

Synlighed
Samarbejde og synlighed går hånd i hånd, og derfor er det også glædeligt, at vi kan konstatere, at vi er rigtig godt på vej ift. at dokumentere vores synlighed som faglig og fagpolitisk forening. Det er ovenstående afsnit ”Samarbejde” ligeledes billedet på. Bestyrelsesmødet på Vandkunsten i foråret med Bjørn Hansen og specialisterne på vores område, er ligeledes en kanal til fastholdelse af, at vi som fagpolitisk forening, er med til at klæde vores politisk valgte på, så de bedre kan italesætte vores behov, ønsker og krav.
Når jeg som medlemmer af DLF logger ind på Folkeskolen.dk og vælger fanen specialundervisning, så savner jeg at finde os selv i indlæggene – og her peger pilen absolut også på mig selv. Jeg vil dog alligevel tillade mig at opfordre jer til at komme med indlæg af såvel logopædfaglig som politisk karakter, og jeg lover, at I i løbet af det kommende år kan finde indlæg fra min hånd. Dette er jo en oplagt vej til synliggørelse af vores fag og forening. Hvis/når I sender indlæg til folkeskolen.dk, så send det også gerne til FTHF.
Hvis vi i FTHF skal sikre fastholdelse af vores synlighed i offentligheden, er det vigtigt, at alle medlemmer bidrager på en eller anden måde. Det er vigtigt, at vores profession og den fagpolitiske dagsorden italesættes kontinuerligt. I kan fx tjekke op på, om alle kollegaer på jeres arbejdsplads er medlem af FTHF. Hvis ikke, så henvis til vores hjemmeside, hvor der også er en indmeldelsesformular. Jo flere vi er, jo stærkere står vi med vores logopædiske agenda.

Folkemødet på Bornholm

I år deltog fire fra bestyrelsen. Vi havde alle en god fornemmelse ved at være til stede igen som repræsentanter for FTHF. Vi havde afsat torsdagen og fredagen til at synliggøre vores forening og vores fag. Da Varinka og jeg sad i flyveren på vej mod København fredag aften, var vi enige om, at i 2018 tager vi lørdagen med. Vi havde ikke nogen fast stand, og det er nok noget af dét, vi i det kommende bestyrelses år skal arbejde på at sikre at have, og måske også i samarbejde med andre faglige foreninger. Som bekendt har DLF jo et fantastisk fint hus i Allinge, lige midt på hovedstrøget med en skøn have, så måske kunne en ide være, at lægge billet ind her.

En af de måder, vi i år gjorde os synlige på, var bl.a. formandens tale på Speakers Corner, hvilket blev livestreamet af vores webmaster, så de af medlemmerne, som ikke havde mulighed for at være til stede, havde mulighed for at se indlægget. På trods af en del vind, som gik i mikrofonen, tænker jeg, at det var et fint lille indslag til at profilere FTHF og vores fag, og positiv respons fra medlemmerne tyder da også på, at budskabet gik igennem.

Desuden brugte vi noget af torsdagen på at lave stemmetjek og gennemføre en lille logopædisk intervention for interesserede folkemødedeltagere for at kaste lys over, hvad vi som logopæder bl.a. foretager os. Efterfølgende fik deltagerne udstedt et talekort som bevis for at have gennemgået en session. Desuden deltog vi i forskellige oplæg, hvor vi med vores faglighed bidrog i debatterne. Skulle I have lyst til at deltage i FTHFs regi i 2018 og være med til at synliggøre FTHF og vores professions image, så skriv til fthf.formand@gmail.com

Internt i FTHF

På vores første møde efter generalforsamlingen i 2016 mødtes bestyrelsen på internat i Nyborg, hvor der bl.a. stod oprydning på dagsordenen. I den forbindelse dukkede vedtægterne fra den stiftende generalforsamling i FTHF op. Det blev det første spadestik til at tænke fejring af vores kommende jubilæum. Den 6.juni 2019 fylder FTHF 50 år!

Hvordan vi skal markere vores jubilæum, vil vi selvfølgelig mere end gerne have input til fra jer medlemmer. Hvis I er bekendt med bestyrelsesmedlemmer fra tidligere, er vi meget interesserede i at komme i kontakt med dem, så send os endelig nogle navne og gerne e-mailadresser. Vi vil gerne have bagtæppet og historikken for stiftelsen af FTHF frem og høre om forskellige aktiviteter fra de første år. I bestyrelsen tænker vi, at med et 50 års jubilæum, følger også et jubilæumsskrift. Så skriv endelig til foreningen, hvis I kan bidrage med noget af interesse for foreningens medlemmer.

Økonomi

Økonomien i foreningen ser pæn ud. Med et stabilt medlemstal de seneste år og med god deltagelse i Vingsted er der et vist økonomisk råderum, som er blevet lidt større. Det gør, at vi ikke behøver at være meget nervøse for Vingstedkursets deltagerantal – ud over at vi selvfølgelig forsøger at sammensætte det bedste program hvert år og derfor håber på et pænt deltagerantal. Men økonomisk kan vi nu klare et år – hvis det skulle komme – hvor kommunerne generelt skærer i efteruddannelsen. Hvis deltagerantallet falder, vil Vingstedkurset alligevel blive gennemført.

Kurser

Kursusudvalget har i det sidste år arbejdet med at sammensætte et fagligt og spændende kursusprogram for vores efteruddannelsesdage i Vingsted i september. Vi har stort fokus på at bruge nogle af de gode forslag, som vi fik i evalueringerne fra sidste års kursus. Der er som noget nyt i år et samarbejde med Læsekonsulentforeningen ifm. vores efteruddannelsesdage, da vi kan se, at vi har en fælles interesseflade såvel fagpolitisk som fagligt. Det forventer vi os meget af.

Vi har siden generalforsamlingen 2016 søsat gratis medlemskurser spredt geografisk over hele landet. Det var et stort ønske hos deltagerne, at FTHF skal mere ud til medlemmerne. Dette vil vi gerne forsøge at forsætte med. Husk at følge vores nyhedsmail og hjemmesiden.

Vi oplever en stor medlemstilslutning til såvel efteruddannelsesdagene som til de lokale kurser. Det fortæller os, at vi alle har brug for det faglige fællesskab, som FTHF kan bibringe.

Tale-Høre-Nyt

Foreningens medlemsblad udkommer 4 gange årligt.
Primo marts, juni, september og december.

Deadlines for indkommende stof til hvert blad lægges sådan, at der bliver mindst muligt tidspres i forhold til ferier og helligdage.

Processen fra deadline til redigering, opsætning og trykning af bladet er nogle gange længere end beregnet, hvilket er grunden til, at bladet af og til havner i postkassen på et sent tidspunkt, hvilket vil sige midt i måneden. Skulle bladet være forsinket, kan du klikke ind på hjemmesiden www.fthf.dk og se efter nyheder.

På generalforsamlinger og i bestyrelsen har vi igennem nogle år drøftet det fysiske blads fortsatte eksistens.
På generalforsamlingen september 2016 blev vi enige om at forsøge en model, der hedder 3 fysiske blade og et digitalt årligt. Vi har besluttet, at blad 3, som er septemberudgaven, er det blad, der bliver udgivet som e-blad.
2017 bliver således første år med den model, og vi modtager meget gerne ris og ros i den anledning. Vi er spændte på, om digitaliseringen bliver taget så godt imod, at vi på sigt helt overgår til digitalisering og på den måde sparer på foreningens udgifter.

Bestyrelsen ønsker at medlemmerne kommer til orde i Tale Høre Nyt, og vi ved, at der hos vores mange medlemmer er stor og alsidig faglighed. Vi vil derfor igen opfordre jer til at dele ud af jeres viden, erfaringer, successer med undervisning og samarbejde og andre aspekter af fagligheden. Vi bringer gerne artikler om stort og småt.
Har du billeder eller tegninger til en artikel, skal du bare sende skrift og foto i hver sin fil. Send til redaktor@fthf.dk

 

Hjemmesiden

Hjemmesideredaktøren skiftede i år navn til webmaster med henblik på en mere tidssvarende titel. Og i samarbejde med kassereren blev i123.dk, som er domain host for WordPress, og som FTHFs hjemmeside er opbygget i, opgraderet. Det har gjort arbejdet på hjemmesiden betydeligt hurtigere. Og en bærbar blev indkøbt til arbejdet på hjemmesiden, således at fthf.dk så hurtigt som muligt kan imødekomme og publicere indkommende henvendelser. Endvidere blev en tilpasning i forhold til brugervenlighed på hjemmesiden diskuteret og forsøgt. 

Arbejdet med at holde fthf.dk opdateret er i perioder intensivt, især omkring Vingsted efteruddannelseskursus og de gratis medlemskurser. Men også løbende med stillingsopslag, opdatering af diverse informationer og i forbindelse med forskellige eksterne kurser. 

I juni 2017 var webmaster til Folkemødet på Bornholm sammen med to af bestyrelsens medlemmer, hvorfra vi bl.a. broadcastede live på Facebook fra Speakers Corner. Og fotografier fra FTHFs Folkemøde besøg blev lagt op på hjemmesiden. Opslag på Facebook er også en del af webmasterens arbejde, og det at gøre Facebook mere attraktiv og relevant for medlemmerne har været i fokus. Vi har i skrivende stund 327 likes.

FTHF er for nylig blevet tilmeldt Folkeskolen.dk og kan nu slå arrangementer m.m. op der.

Annoncering på fthf.dk, Facebook og i Tale-Høre-Nyt er et af de emner, vi har ønsket at få fastlagt, men desværre har muligheden for denne debat ikke været til stede, så det må blive et fremtidigt punkt.

 

Medlemshenvendelser

I bestyrelsen ser vi det som rigtig positivt, hvis medlemmerne henvender sig. Det er af stor betydning for os at kunne være jer behjælpelige med at løfte de udfordringer og spørgsmål I måtte have i betjeningen af jeres kerneopgaver og i jeres ansættelsesforhold. Så fortsæt endelig med at rette henvendelse. Desuden er kontakten med jer særdeles givtig for os i bestyrelsen, da direkte kontakt er en kanal til at blive opmærksomme på, hvad der rører sig hos jer lokalt.

Når I indgår lokalaftaler, vil jeg gerne opfordre jer til at sende dem til formandsmandsmailen, idet det er en vej til at vi orienteres om, hvad der er lykkedes for jer at komme igennem med rundt om i landets kommuner. Ydermere er det en rig mulighed for information fra os til DLF om, hvor det lykkes og hvor det måske ville være oplagt at bidrage med assistance fra såvel DLF som FTHF.
Der skal heller ikke herske tvivl om, at det kan være et redskab til, at vi på den lidt længere bane kan arbejde for at sikre, at vi kan skabe langt mere ensartede lønvilkår for jer – lige arbejde kræver nu engang lige løn.
Vi forsøger naturligvis at respondere på jeres henvendelser så hurtigt som muligt, men for at give jer optimal vejledning og rådgivning har vi nogle gange behov for at være i kontakt med specialisterne eller vores politisk valgte i DLF.

 

Medlemstal

Medlemstallet ligger på 477, hvilket er en stigning i forhold til 2016. Stigningen er afstedkommet af den nye praksis i foreningen om, at det kræver medlemskab at deltage i lokale kurser, og at der er en medlems- og en ikke medlemspris for Vingstedkurset. For de, der før tilmeldingen var ikke-medlemmer af foreningen og som efter tilmeldingen til Vingsted er blevet nye medlemmer, kan det jo være, at der er et vist frafald, når kontingentopkrævningen sendes ud til betaling i foråret – det vil vise sig, men pt. er tallet pænt.

 

Bestyrelsesarbejde

For første gang i mange år har FTHF haft en fuldtallig bestyrelse, hvilket har været en fornøjelse. Bestyrelsen har i løbet af året haft fire bestyrelsesmøder og en bestyrelsesweekend. Det er møder med en tæt pakket dagsorden, ofte på en lørdag, hvor vi samles fra hele landet. Vores erfaring er, at de fysiske møder stadig er vigtige, da vi løfter bedst i fællesskab, og alle har en travl hverdag, hvor det kan være svært at mødes på fx Skype. Vi må dog konstatere, at det har været lige i underkanten med fysiske møder i og med, at det fra sidste møde i foråret til første møde her efter sommerferien ikke er lykkedes os at lægge et møde. Vi må konkludere, at der fremadrettet er et behov for flere fysiske møder.
Vingstedudvalget har dog haft en række møder til planlægning af årets efteruddannelseskursus.

Vi har i bestyrelsen haft rigtig mange gode drøftelser. Bestyrelsen har konstant fokus på at være en aktiv og synlig bestyrelse både for medlemmer og i Danmarks Lærerforening. FTHF er en fagpolitisk forening, og det er vigtigt, at vi forsøger at skabe de bedste arbejdsbetingelser for vores medlemmer. Derfor har vores mål for indeværende bestyrelsesår været at undersøge muligheden for at få noget ekstern hjælp således, at vi sikrer de bedste kommunikationsstrategier fremadrettet, så vores budskaber og krav bliver optimalt hørt. Gør vi det rigtige? Hvad kan vi gøre mere eller mindre af? De spørgsmål stiller bestyrelsen jævnligt hinanden. Vi drøfter, hvordan vores stemme i Danmarks Lærerforening forbliver tydelig. Vi har pga. naturlig afgang fået nye samarbejdspartnere på Vandkunsten. Samarbejdet har altid været godt, men nye ansigter giver mulighed for at kigge på, om der er noget, vi kan gøre anderledes.
Desværre har de gode eksterne kræfter været temmelig optaget, og vi arbejder derfor stadig på at få et møde i stand i de nye bestyrelsesår. Jeg vil gerne opfordre til, at vi fortsætter denne drøftelse på generalforsamlingen d. 20.9., så byd meget gerne ind med, hvad, I tænker, kunne være relevant at sætte fokus på.
Vi har i indeværende bestyrelsesår ligeledes haft overvejelser omkring en kandidat for de mindre medlemsgrupper til hovedstyrelsesvalg i 2019. Det er meget vigtigt, at vi får en stemme ind i hovedstyrelsen. Der arbejdes intenst, og der vil komme mere information i fremtiden.

Bestyrelsen ønsker at være en forening medlemmerne kan mærke. Derfor har der i år været udbudt gratis medlemskurser. Vi har bemærket, at dette er blevet positivt modtaget, og vi vil fremadrettet arbejde for at etablere den slags kurser flere steder i landet. Jf. afsnit om kurser.

 

Vedtægtsændringer

På generalforsamlingen i 2015 havde vi en drøftelse af foreningens navn. Sender vi det rigtige signal til vores omverden med vores nuværende navn? Bestyrelsen fik derfor til opgave at gå tilbage og drøfte et nyt foreningsnavn. Vi nåede ikke i hus med opgaven i 2016, og vi er fortsat ikke i hus.
Vi har i indeværende år haft fokus på generalforsamlingens henstilling herom, og vi har drøftet forskellige muligheder. Men det er en svær øvelse, fordi FTHF som faglig og fagpolitisk forening igennem de sidste fire-fem år er blevet langt mere synlig i forhold til vores målgrupper og tværfaglige samarbejdspartnere. På nuværende tidspunkt ved rigtig mange, hvem vi er, når vi siger: ”Vi kommer fra FTHF”. Så drøftelserne går på, hvordan vi kan fastholde kendskabet til vores forening ved at beholde FTHF som en del af et nyt foreningsnavn samtidig med, at vi gerne vil defineres ved betegnelsen logopæd.

Fakta er, at vi er kommet langt med at synliggøre os selv, og fakta er ligeledes, at vores signalering kan intensiveres yderligere ved et eventuelt navneskifte.

Som formand for FTHF er min holdning den, at vi skal tænke os nøje om i forhold til, hvornår det er tid, og jeg mener, at vi nok gør klogt i, fx at tage en så stor beslutning ved en speciel ”skillelinje”. Dette kunne være i forbindelse med vores 50 års jubilæum, hvor vi vil sætte særligt spot på foreningen med en jubilæumsfest og også gerne et jubilæumsskrift.
Vi er derfor i bestyrelsen landet på, at vi ikke kommer med forslag til vedtægtsændring i år, men vi vil gerne lægge op til drøftelse med jer på generalforsamlingen. Hvad mener I er et godt navn til skarpt at signalere, hvem vi er, og hvornår er det et godt tidspunkt at skifte navn? I bestyrelsen har vi leget med flere forslag til et nyt navn. Disse vil indgå i den mundlige beretning på generalforsamlingen.

Ved generalforsamlingen til september er der igen bestyrelsesmedlemmer på valg, og da vi har to nuværende medlemmer, der ikke modtager genvalg. Der er derfor behov for, at I som medlemmer gør jer overvejelser om, hvorvidt det er nu, det er tid til at byde ind på en af de ledige poster.

Det er altid pragtfuldt med nye medlemmer, hvilket er lig med nye tanker, ideer og tiltag. Vi har alle et fælles ansvar for, at vi også fremadrettet har en forening, der kan varetage logopæders fagpolitiske og unikke arbejdsvilkår. Så tøv ikke med at opstille til bestyrelsen! Skulle I have behov for at vide mere om, hvad bestyrelsesarbejdet i FTHF indebærer, kan jeg kontaktes på fthf.formand@gmail.com eller på 29831211.

Som afslutning på den skriftlige beretning kan vi sige, at det har været endnu et konstruktivt år, hvor ikke mindst jeg som formand har skullet finde mine ben. TAK for jeres opbakning året igennem.

På vegne af FTHFs bestyrelse
Sanne Weisbjerg Vilstrup
Formand


Folkemødet 2017

Uddrag fra formandens tale fra den 15. juni ved Folkemødet 2017

Jeg er formand for Foreningen af  tale-høre-lærere i Folkeskolen. Vi er en faglig og fagpolitisk forening under Danmark Lærerforening. Vores formål er er at varetage vores medlemmers logopædfaglige forhold og løn tjenestelige vilkår.

Vi samarbejdermed DLF, der forestår forhandling af løn- og tjenestelige vilkår for vores medlemmer. Vi arbejder efter dagtilbudsloven og folkeskoleloven, hvormed det også indirekte er sagt at vores målgruppe er 0- 18 års området .

Når man som vores medlemmer beskæftiger sig med betjening af børn, og elever i dagtilbud og skole, hvis tale, sprog og kommunikation er udfordret er det enormt ærgerligt at erkende, at der ikke er ansat langt flere pædagoger i dagtilbuddene og lærere i skoleregi .

Vi skal huske på, at sprog , tale og kommunikation er en forudsætning for at børn og unge trives, udvikles og dannes til at blive kompetente samfundsborger i morgendagens samfund.

Vi kan kun gøre en relevant indsats ved at der er tilstrækkelig uddannet personale i dagtilbud og skole – såvel indenfor almen- som for specialtilbud. Og indenfor skolerne – der hvor børnene/eleverne er som vi skal være gode sprogmodeller for.

Den måde børn lærer sprog på, er ved at de oplever , at der er en reaktion på det de gør, og senere det de siger . Hvis der ikke er en modtager som modtager kan vi ikke tale om en værdig fuld kommunikation og senere sprogudvikling.

Derfor er legen af stor betydning for barnet. Igennem samspil udvikler børn og unge evnen til at forstå sig selv og sine følelser for senere at kunne indgå i samspil med andre mennesker – evnen til at indgå i samtale/dialog er på langsigt kompetencen til at kunne omgås andre mennesker.

For at kunne udvikle verbalt sprog er det af stor betydning at der er kommunikation tilstede. Dvs. at barnet forstår hensigten med at udtrykke sig – nøjagtig på sammen måde som at man skal kunne kravle før man kan gå!

Barnet/eleven skal således kunne være opmærksomt, skal kunne indgå i fælles opmærksomhed og skal kunne imitere og indgå i give-tage situationer og lege. 

I gennem fælles aktiviteter/lege/oplevelser øver barnet sig i at udtrykke sig, så andre kan forstå det, og barnet lærer at det er muligt at forstå andres udtryk.

At sætte ord på sine følelser/oplevelser/hensigter og lytte til andre, er et vigtigt aspekt af udviklingen af empati og kræver lige som legen en kommunikation, der bygger på gensidighed og parathed til at skiftes .

Vi skal huske på, at forudsætninger for sprog er der fra fødslen – det at ville meddele sig til omverden. Hvorimod tale er den sidste del af sprogudviklingen. Talesprog er kommunikation, men kommunikation er andet end talesprog, idet man kan inddele menneskets kommunikative kompetencer i den non-verbale og den verbale del.

Derfor er det vigtigt at der etableres masser af sproglige aktiviteter i dagtilbuddene, så børn gennem dialogisk læsning, samtale om ord og begreber, lege med rim og remser, hukommelses- og fagtelege lagrer sproget – også i kroppen. 

Alt dette sker kun når barnet/eleven har nogle at spejle sig i. Og hvis vi ønsker et samfund med veluddannet individer, så hjælper det ikke at give skattelettelser, så bliver vi nødt til at tænke velfærd – og velværet også..